اِنْتَظَمَهُ
Root: نظم
Form: 8
Full Definition
اِنْتَظَمَهُVIII
He transfixed, or transpierced, him; i. q.
اِخْتَلَّهُ.
2 اِنْتَظَمَ It wa. or became, rightly [or regularly] ordered, arranged, or disposed.
2 اِنْتَظَمَ It wa. or became, rightly [or regularly] ordered, arranged, or disposed.